Rate this post

Design Thinking gør dig til ekspert i brugerdrevet innovation på ingen tid

Hvis du som mange andre synes, at det kan være svært at holde hoved og hale i de mange forskellige metoder, teorier og modeller, som du kan bruge til at designe eller udvikle produkter eller services, så frygt ej, der er håb forude. Vi fortæller dig hvad Design Thinking er, og hvordan du med fordel kan bruge det på dit arbejde, studie eller noget helt tredje, uden at det bliver tungt og tørt.

Hvad kan Design Thinking gøre for din virksomhed?

Design Thinking er en metode, en proces og et mindset man kan bruge i utallige sammenhænge. Design Thinking har brugeren i fokus fra start til slut gennem hele designprocessen, hvilket gør det til en anderledes og sjov måde at tænke på, hvor man sikrer sig, at det man designer giver mening for slutbrugeren.

’Alle kan lære at tænke som en designer’ – lige netop denne sætning har du muligvis hørt før i forbindelse med Design Thinking eller mange andre innovationsmetoder. Design Thinking tager dig nemlig på en rejse ind i en designers hoved og med ind i de forskellige faser, der findes hen mod et validt og solidt slutprodukt.

 

Du kan skræddersy metoden, så den passer præcist til dig og dine behov, men husk dog at bevare respekt for metodens struktur og overordnede formål, nemlig et brugerdrevet slutprodukt.
Design Thinking er en proces bestående af fem faser, empathize, define, ideate, prototype og test.

Empathize

 

Det første step i Design Thinking hedder empathize. Det er altafgørende, at man tager dette step seriøst og bruger tid, energi og ressourcer netop hér, så man kommer godt fra start. Overordnet går det ud på at man sætter sig i brugerens sted og lærer at forstå sin målgruppe.

 

I de næste afsnit kan du se, hvilke researchmetoder du kan bruge for at finde ind til dine brugers behov.

 

Hvordan kan du finde og designe en løsning, hvis ikke du ved hvilket problem du skal adressere?

Denne sætning opsummerer, hvorfor dette step er særligt vigtigt for udfaldet af dit projekt. Man kan bruge mange forskellige værktøjer til at belyse et givent problem, men den overordnede overskrift er user research.

 

Det klæder langt størstedelen af alle projekter at starte med at indsamle desk research. Hér kan man få en overordnet fornemmelse af et givent marked, en målgruppe eller noget helt tredje. Husk at have datatriangulering i mente, og med dette menes, at det er vigtigt at anvende forskellige researchmetoder, for at undgå bias så du i sidste ende står med mere valide data.

 

Der er utallige måder hvorpå du kan indsamle research, det handler nemlig om at vælge de rigtige metoder til netop dit projekt. Her er et par eksempler:

 

Kvantitative researchmetoder

  • Tal og statistikker
  • Spørgeskema

Kvalitative researchmetoder

  • Interview
  • Ekspertinterview
  • Etnografisk interview
  • Fokusgruppe

Hvis du er interesseret i at lære mere om researchmetoder, kan du læse mere [her].

Eksempel

Empathize: lær din bruger at kende

I forbindelse med kåringen af Aarhus som Kulturhovedstad 2017, blev et bureau bedt om at udvikle et koncept, der ville lokke flere turister ned i Latinerkvarteret, der er placeret i centrum af Aarhus, og er særligt kendt for sine brostensbelagte gader og mindre specialbutikker. Som første led i designprocessen blev det besluttet at lave etnografiske interviews med udvalgte butikker i området, for at prøve at afdække om der var endnu usete behov eller problemstillinger, der kunne adresseres.

Det skal du IKKE gøre

Ofte, kan man have en klar idé om hvad der skal undersøges på baggrund af antagelser, tankemønstre, eller hypoteser. Det er dog stadig vigtigt at undersøge ting, man ikke umiddelbart finder relevante. Ret ofte bliver man nemlig overrasket over udfaldet af bestemte dataindsamlinger, og disse data er ofte de mest brugbare.

Så, husk at anvende forskellige researchmetoder og udfør også dem, hvor du ikke umiddelbart har en fornemmelse for udfaldet. Brug også tid på at diskutere, hvorfor netop dine udvalgte researchmetoder er relevante og hvad du gerne vil bruge dem til.

Define

 

Når man har indsamlet den nødvendige research kommer man til define-fasen. I denne fase gælder det om at konkludere og belyse særlige problemområder fra sin indsamlede research. Det kan være svært og udfordrende at belyse de relevante problemområder, frem for dem, som man personligt finder mest interessante at arbejde med. Husk, at man skal være objektiv og finde kernen i sine problemområder.

 

Når man har belyst det problemområde man gerne vil arbejde med, er det en god idé at spørge sig selv, hvordan og hvorfor problemet er opstået. Det er altså vigtigt, hele tiden at afklare hvorfor du udarbejder dit produkt/koncept og hvilken værdi dit produkt vil bringe til brugerne. En måde hvorpå du kan få valideret, om dit produkt skaber værdi er ved at tale med andre og på den må få afklaret, om du er på rette spor.
Der er adskillige modeller, teorier og metoder man kan bruge, til at trække relevant data ud af den indsamlede research. Det kan blandt andet være en mønsteranalyse, value proposition canvas, business model canvas osv. Hér gælder det om, at finde den eller de metoder som passer godt på det givne projekt, som man er en del af.

Eksempel

Define: belys det problem du vil adressere

Efter bureauet havde indsamlet forskellige former for data, herunder etnografiske interviews i Latinerkvarteret, blev det tid til at drage konklusioner og belyse særlige problemområder. Til at gøre dette brugte de blandt andet value proposition canvas, for at belyse hvordan turisternes adfærd var i relation til, hvad Latinerkvarteret kunne tilbyde. Afslutningsvis fandt de et såkaldt, fit, hvor kundens interesser og det som virksomhederne kunne tilbyde stemte overens. Dette dannede grundlag for den videre idéudvikling i ideation-fase.

Det skal du IKKE gøre

Det kan være svært ikke allerede på nuværende tidspunkt i processen at have gjort sig tanker om hvordan en given løsning skal udforme sig. Det er dog helt naturligt allerede at være blevet en smule løsningsorienteret, for det ligger naturligt i os mennesker. Men det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at lægge disse tanker til side, for ellers risikerer man at man ikke trækker de rigtige og mest vigtige problemområder ud af sin data, simpelthen fordi man er farvet på forhånd.Jo mere løsnings – og produktorienteret man er, jo nemmere kan man miste fokus fra brugerens behov.

Ideate

 

Efter man har indsamlet data og draget vigtige konklusioner og opnået indsigt i brugeren, er det nu tid til at blive løsningsorienteret. Det lyder måske som den sjove del af processen, men heller ikke hér er det ligegyldigt hvordan man bærer sig ad.

 

Når man brainstormer er det vigtigt at starte med at tænke bredt, og til tider også lidt skørt. Alle ideer er altså velkomne og man må ikke stille spørgsmålstegn ved nogle tanker eller ideer. Når hovedet er tømt for ideer begynder man at blive kritisk. Nu begynder man at sortere ideer fra for dermed til sidst at ende med en eller to ideer, som man gerne vil arbejde videre med.

 

Sådan forholder du dig kritisk til dine ideer:

  • Løser din idé det belyste problem?
  • Er brugeren i fokus?
  • Skaber din idé værdi for brugeren?
  • Er din idé realistisk at implementere?
  • Er det rentabelt?

Vigtigt! Hvis din idé ikke adresserer dit problem eller imødekommer ovenstående kriterier bør du gå tilbage til define-fasen og ultimativt tilbage til empathize-fasen.

Eksempel

Ideation: At finde den rette idé

Ud fra de nye tilegnede indsigter i forbrugeren og Latinerkvarteret begyndte bureauet at brainstorme og komme med ideer. Hvis man arbejder i et team er det særligt vigtigt at alle ideer bliver taget godt imod og at man ikke er negativ overfor andres ideer. Da bureauet havde valgt én løsning, begyndte de straks at udarbejde en MVP (læs mere om MVP under prototype), for at kunne teste ideen.

Det skal du IKKE gøre

Det er altafgørende at man tager udgangspunkt i sin research og indsamlede data og, ikke mindst, de indsigter man har tilegnet sig. Hvis man kommer med en rigtig god idé og den ikke adresserer de indsigter og mulige problemstillinger man har tilegnet sig, så er ideen intet værd.  

Prototype

 

En prototype kan være mange ting. Det kan være grafiske materialer, fysiske produkter, konceptløsninger, hjemmesider, apps osv. En prototype er ikke længere nødvendigvis kun noget som man laver med en hammer og to søm. Inden for den digitale verden kan det være wireframes på apps, men det kan også være et bord i egetræ indenfor møbel- og interiørverdenen.

 

Når man udarbejder en prototype, skal man gøre op med sig selv, hvor detaljeret og udførligt lavet det skal være. Flere og flere virksomheder arbejder i dag ud fra Lean-princippet. Det vil sige, at man i stedet for at bruge utallige ressourcer på at fremstille en prototype, i stedet, laver en MVP (minimum viable product).
En MVP er en minimal udgave af produktet, der har til formål at teste den grundlæggende idé eller koncept, modsat en prototype hvor der også tænkes i design, usability, ekstra funktioner osv. Dette gør at man hurtigere kan teste sit produkt, og dermed kan man i sidste ende spare både tid og penge.

Eksempel

Prototyping: visualiser din idé

Bureauets idé tog udgangspunkt i en stor fysisk installation i Latinerkvarteret. I stedet for at udarbejde denne installation fysisk, nøjedes de med at udarbejde grafiske materialer, der kunne illustrere den værdi som konceptet skulle tilføje byen. Dette gjorde at de hurtigere kunne komme videre til næste fase i Design Thinking, og dermed teste deres konceptidé.

Det skal du IKKE gøre

Lad være med at bruge unødig tid, penge og ressourcer på at lave en prototype, når man i stedet kan lave en MVP. Hvis ens produkttest viser, at det man har lavet, ikke lever op til forventninger eller ikke imødekommer forbrugernes behov, er det ikke optimalt at have brugt mange timer og penge på at udarbejde en prototype.

Test

 

Dette sidste step i Design Thinking er utrolig vigtigt for ens løsnings videre overlevelse på et givent marked. Dette step skal ligesom det første step, empathize, tages meget seriøst. En god og vel udarbejdet test kan afsløre om din løsning har en chance for at klare sig fremover. Og hvorfor bruge ressourcer på at lancere noget på et marked, hvis ikke din forbruger er tilstede og har et behov for at anvende dit produkt?

Særligt én ting kan være udfordrende i dette step, hvis ikke man har prøvet det en million gange tidligere. Det lyder muligvis underligt og en smule ligegyldigt, men hvis man har brugt tid på at finde en løsning og udarbejdet en MVP, kan man godt få et ærekært forhold til sine produktløsninger. Dette gør, at det kan være svært at se sandheden i øjnene, hvis en test viser at ens produktløsning ikke imødekommer brugernes behov og ikke skaber værdi.

Hvordan tester man?

Ligesom det gør sig gældende i første step, empathize, kan dette gøres på mange forskellige måder. Man kan med fordel anvende nogle af de samme research metoder som er beskrevet under empathize. Hvis man har lavet en digital løsning, såsom en hjemmeside eller en app, kan en A/B test eller usability test også være vejen frem.

Vigtigt! Husk datatriangulering. Ligesom i empathize-fasen er det vigtigt at anvende forskellige testmetoder. Det er for eksempel ikke nok kun at foretage et ekspertinterview, dette skal støttes op af andre testmetoder.

Eksempel

Test: imødekommer din løsning brugerens behov og skaber den værdi?

Bureauet valgte at udarbejde et ekspertinterview som en del af deres test. Denne test gav negative resultater da udfaldet var at produktløsningen var urealistisk at implementere. Her blev de bureauet glade for, at de ikke havde brugt utallige timer og penge på at udarbejde prototypen i fysisk form. I stedet kunne de gå tilbage til ideate-fasen og idégenerere igen, eller se på tidligere ideer de var kommet op med i teamet.

Det skal du IKKE gøre

Hvis en test giver negative resultater er det vigtigt at man ikke tænker ’går den, så går den’, fordi det ender aldrig godt. I stedet skal man hoppe tilbage i Design Thinking processen, oftest til define eller ideate, afhængig af ens testresultat. Det er vigtigt, ikke, at tænke at man skal starte forfra, man skal blot revurdere sit produkt. Intet arbejde er nogensinde spildt, for man vil altid blive klogere selvom en test giver andre resultater end man havde forventet, og det er faktisk også oftest hér, de mest bæredygtige idéer kommer til live.

Hvorfor skal jeg bruge Design Thinking?

Som med alle metoder der findes, er nogle gode til én ting og andre gode til noget andet. Dette gælder også for Design Thinking. Selvom den er let anvendelig og kan give gode resultater, så har den også sine fejl og mangler.

Men lad os starte med at diskutere dens styrker og muligheder og ikke dens svagheder.

 

‘Hvorfor skal jeg bruge Design Thinking?’ – fordi den har brugeren i fokus, det er en brugercentreret tilgang til produktudvikling. Så simpelt er det.

Vi lever i en verden hvor forbrugeren forventer mere personlige og værdiskabende produkter og Design Thinking sørger for, at man har empati og forståelse for sin brugers behov. Netop dette gør dig til ekspert i brugerdrevet innovation og hjælper dig med din idéudvikling.  

 

Hvad er den ikke god til?

Lad os tage de kritiske briller på

Kritikere af metoden peger på, at Design Thinking ikke stiller spørgsmålstegn ved måden hvorpå man udvælger “den bedste idé” og hvem der gør det. Samtidig formidler Design Thinking og skaberen bag, IDEO, at alle kan være designere. Men hvis alle er designere, er alting så design, og er ingenting så design?

 

Man skal også huske, at brugeren ikke altid ved hvad de mangler eller hvad deres behov er, dette er netop DIT arbejde. Det er derfor vigtigt, at du ikke direkte spørger dine brugere om hvordan dit problem skal løses. Du skal ud fra din research, din idegenerering og dine forskellige tests selv finde løsningen.   

 

Som tidligere nævnt er der nogle simple spørgsmål man kan stille sig selv, når man skal udvælge sin idé:

  • Løser din idé det belyste problem?
  • Er brugeren i fokus?
  • Skaber din idé værdi for brugeren?
  • Er din idé realistisk at implementere?
  • Er det rentabelt?

Vi opfordrer, som sagt, til at man opstiller disse kriterier i starten af ideate-fasen og har disse kriterier for øje gennem hele processen.

 

Der er mange ubesvarede spørgsmål i relation til Design Thinking og dens kunnen. Heldigvis er Design Thinking et værktøj man kan skræddersy til at passe til ens personlige behov og projekter. Med dette menes, at alle mennesker tænker og arbejder på forskellige måder og man skal derfor ikke se Design Thinking som en fast formel. Man kan sagtens modellere den, omforme den og tilpasse den til ens egne behov. Grundlæggende er dog at man kender værktøjet og føler sig tryg ved den før man tilpasser den, for man skal huske hvilket overordnet formål den bærer med sig, brugerdrevet innovation.
Gennemgå dens fem faser, men prøv dig frem til hvilke andre metoder og teorier du finder mest anvendelige under hver fase. Hvilket værktøjer bruger du til at idégenere med? Hvordan vil du lave din research? Hvordan vil du opnå væsentlige indsigter? Alt dette er mere eller mindre op til dig. Og det er stadig Design Thinking.

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *