Rate this post

Du kan effektivisere dit arbejde og øge chancen for succes, hvis du kender til de rigtige behov og præferencer på markedet og den bedste måde at finde disse informationer er gennem forskellige former for research.

Denne artikel har ikke som formål at give et dybdegående indblik i alle former for research. Hvis artiklen skulle belyse de mange forskellige former for research, så ville omfanget af artiklen blive overvældende stort, for research er nemlig et stort (og vigtigt!) område. I stedet vil denne artikel forklare nogle af de mest kendte og anvendte former for research, og understrege forskelle og ligheder blandt disse. Forhåbentlig bliver du også klogere på vigtigheden af god research. I slutningen af artiklen finder du nogle gode råd til hvordan du kan gribe det hele an.

Sekundær og primær research

Det kan godt være lidt svært at finde hoved og hale i hvornår der er snak om primær og sekundær research. Primær research er data, du personligt har indsamlet og ofte med det formål at belyse et helt specifikt område. Sekundær research er data, der ikke er indsamlet af dig og/eller data som allerede er fortolket af andre end dig.
Etnografisk studie er en systematisk undersøgelse af mennesker og kulturer. Det er designet til at udforske kulturelle fænomener. Et etnografisk studie giver en mere dybdegående og konkret indsigt i brugerens oplevelser og erfaringer, i forhold til den nuværende situation. Derudover kan dette være medvirkende til at bringe nye perspektiver til den videre analyse og idéudvikling i dit projekt.

Den kvantitative survey

Et spørgeskema (survey) er et dataindsamlings-instrument bestående af en række spørgsmål med det formål, at indsamle oplysninger fra dine brugere. Svar fra spørgeskemaer kan anvendes til at fastslå/afvise en bestemt hypotese. Der er mange ting, du skal holde dig for øje når du udarbejder et spørgeskema. Eksempelvis hvordan du formulerer dine spørgsmål. Helt generelt kan man sige, at jo bedre spørgsmålene er formuleret, des bedre bliver svarernes anvendelighed. Udgangspunktet for et godt spørgeskema er først og fremmest, at man er klar over, hvilken viden man vil have frem. Det er derfor en god ide at overveje to ting:

  • Hvilken viden skal dit spørgeskema producere?
  • Hvad skal denne viden bruges til?

 

Hvis du har helt styr på, hvordan man udarbejder gode spørgsmål til et spørgeskema, så kan du springe den næste lille sektion over. Hvis du derimod er uklar omkring hvordan man formulere spørgsmålene, så kan nedenstående punkter hjælpe dig på vej til at formulere gode spørgsmål til dit spørgeskema.

1. Stil enkle spørgsmål

Dine spørgsmål bør være enkle og lige til at forstå. Undgå indviklede formuleringer og jargon. Hvis din formulering er enkel og ligetil, så giver det bedre chance for at undgå misforståelser (som kan føre til en skævvridning i din data, også kendt som bias).

2. Spørg om én ting ad gangen

Dine spørgsmål bør ikke spørge ind til flere forskellige emner på samme tid. Det er altså forbudt at spørgsmålsformulering indeholder flere forskellige underspørgsmål på en gang. Hvis du skal have noget uddybet, så lav et spørgsmål mere eller giv respondenterne mulighed for at uddybe deres svar.

3. Undgå bias

Spørgsmålsformuleringer skal ikke tilskynde eller lægge op til, at den, der svarer på spørgeskemaet, svarer i en bestemt retning.

4. Lad værd med at referer til tidligere spørgsmål

Undgå at kræve det umulige for, hvor meget respondenterne skal kunne huske, og hvor langt de skal kunne huske tilbage. En god regel er at overveje, om du selv ville kunne huske og svare på dine spørgsmål.

5. Overvej dit ordvalg

Brug aldrig ord og udtryk, der ikke forstås ens af alle. Brug kun ord og udtryk, alle kan forholde sig til. Og brug gerne enkle og korte ord eksempelvis ’job’ i stedet for ’erhvervsarbejde’.

Det kvalitative interview

Et interview er en samtale, hvor den ene part stiller en række spørgsmål og den anden part svarer på disse spørgsmål. Et interview er en god måde at få nogle dybere (og måske mere subjektive) svar. Et interview er altså en rigtig god måde, at få bedre kendskab til dine brugeres behov og præferencer, end det, du kunne gætte ud fra dit eget forhåndskendskab til brugerne. Et fokusgruppeinterview er hvor en gruppe mennesker bliver spurgt om deres opfattelser, meninger, overbevisninger, og holdninger til et produkt/service, idé eller koncept.

Med interviews (alle former!) kan du virkelig gå i dybden med features, meninger, behov og underliggende motiver for, at brugerne vil bruge dit produkt/service. Det er altid en god ide, tidligt i produktions cyklussen at foretage dybdegående interviews. Interviews bør verificeres, enten med en (generaliserende) spørgeskemaundersøgelse eller gennem mere dybdegående og rige interviews eller observationer.  

Hvis du har styr på interviewgenren, så kan du skippe den næste lille sektion af artiklen.

 

Nedenunder giver vi nemlig 5 tips, som gør hele interviewprocessen lettere at gå til.

  1. Undgå lukkede spørgsmål

Undgå spørgsmål, hvor interviewpersonen kan nøjes med at svare med et enkelt ord (ja eller nej). Åbne spørgsmål giver ofte flere begrundelser og du får en bedre forståelse for årsagen.

2. Stil et spørgsmål ad gangen

Du vil ikke forvirre din interviewpersonen, så sørg for at vedkommende ved præcist, hvad vedkommende skal svare på.

3. Få altid svar på hv-spørgsmålene:

hv-spørgsmålene omhandler; hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan.

4. Lyt.

Pas på med at koncentrere dig for meget om dine egne forberedte spørgsmål. Lyt i stedet til hvad personen svarer, og brug gerne svaret i dit næste spørgsmål. Du kan nemt gå glip af en sjov eller vigtig pointe, som kunne være spændende at få uddybet, hvis du ikke lytter til svarene og måske modificere dine næste spørgsmål.

5. Pauser er okay.

Mange er bange for pauser, når de foretager et interview. Du skal dog ikke være bange for at tage en lille pause for lige at tænke dig om (eller for at give personen, du interviewer en pause). Ofte vil det faktisk være en kærkommen lejlighed for interviewpersonen til lige at trække vejret, især hvis der er tale om et langt interview.

Opsummering

Nu er du blevet klogere på hvordan forskellige former for research kan bruges og hvilke indsigter, de forskellige former for research bringer. Nogle går mere i dybden og andre kan bedre generaliseres til et bredere publikum. Men hvorfor er det egentligt, så vigtigt at basere sin udviklingsproces på forskellige indsigter som er indsamlet igennem research?

Det er vigtigt fordi det er meget dyrt at skifte retning, hvis du rammer forkert! Der kan være overvældende store omkostninger forbundet med at skifte retning, når man er i gang med produktionen/ langt i udviklingsprocessen. Så helt enkelt; hvis man har ”afprøvet” og verificeret sine antagelser om sine fremtidige brugere, så er man mere sikker på, at produktionen går uden store og ofte ubehagelige overrasker.

Derudover får du også mulighed for en tidlig vurdering af din idé. Det giver faktisk et meget bedre og mere overskueligt overblik, og gør det også muligt at skabe det bedste produkt som rammer faktiske brugerbehov.

Endelig muliggør din forudgående research at dit produkt, skaber maksimal værdi for dine brugere. Gennem din research kan du få en fornemmelse af, hvad der fungerer bedst for dine brugere. Det giver dig altså en viden om, hvad dine brugere efterspørger.

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *